Når man køber kosttilskud, kigger de fleste først på ingredienslisten. Det giver mening. Men emballagen er tæt på lige så vigtig, fordi den både påvirker produktets holdbarhed, din mulighed for at sortere korrekt og den samlede miljøbelastning.

Bæredygtig emballage handler sjældent om én perfekt løsning. Det handler om at vælge den emballage, der giver mest beskyttelse med mindst muligt ressourceforbrug, og som rent faktisk kan indgå i de systemer, vi har i Danmark.

Hvorfor emballage betyder mere, end man tror

Kosttilskud er ofte følsomme. Pulver kan klumpe ved fugt. Olier kan harskne ved lys og ilt. Kapsler kan miste styrke, hvis de står for varmt eller for fugtigt. Emballagen er derfor ikke bare “indpakning”, men en del af produktets kvalitet.

Samtidig er kosttilskud typisk produkter med relativt høj værdi pr. gram. Det kan friste til meget emballage: ekstra æsker, store bøtter med luft, blanke labels og beskyttelsesfilm. Nogle gange er det nødvendigt, ofte er det bare vane eller markedsføring.

Et brand kan sagtens have rene råvarer og gennemsigtige tests for renhed og sikkerhed, og stadig sende det hele ud i en løsning, der er svær at genanvende. Omvendt kan en grøn emballagepåstand også dække over, at indholdet ikke er dokumenteret. Du får mest tryghed, når både produkt og emballage er tænkt ordentligt igennem.

Tre lag i vurderingen: miljø, sikkerhed og sortering

Bæredygtighed i emballage bliver tit reduceret til “plast eller glas”. Det er for simpelt. En reel vurdering tager højde for hele livscyklussen, typisk beskrevet i en LCA (livscyklusanalyse), hvor man ser på råvarer, produktion, transport og bortskaffelse. Teknologisk Institut peger netop på, at emballagens miljøaftryk rummer mere end CO₂, fordi hele kæden tæller.

Når du står med et kosttilskud i hånden, kan du tænke i tre lag:

• Miljøprofil: CO₂-aftryk, genbrugsmateriale, materialeforbrug og om emballagen er realistisk genanvendelig.
• Produktsikkerhed: fødevarekontaktmaterialer skal overholde reglerne (bl.a. forordning (EF) nr. 1935/2004), og emballagen må ikke afgive uønskede stoffer eller smag.
• Sortérbarhed i hverdagen: kan du skille delene ad, og passer de til danske affaldsfraktioner, eller ender det hele i restaffald?

Hvis et brand kommunikerer klart på alle tre, er du som forbruger langt bedre stillet.

Materialer du møder oftest (og deres typiske byttehandler)

Der findes ikke et materiale, der vinder på alle parametre. Glas kan være genialt til barriere og renhed, men tungt i transport. Plast kan være let og stærkt, men har udfordringer med genanvendelse, særligt når det bliver blandet med flere materialer. Papir føles “grønt”, men kræver ofte en indvendig barriere, som gør sortering vanskeligere.

Her er et praktisk overblik:

Materiale	Typisk styrke	Typisk svaghed	Hvad du kan kigge efter i butikken
Plast (PET/PE/PP)	Let, brudsikkert, god fugtbarriere	Lav genanvendelsesgrad for plastemballage i DK (omkring 23% i 2022) ifølge miljotilstand.dk	Monomateriale (samme plasttype), tydelig mærkning, simpelt låg/label
Glas	Meget inert, stærk barriere mod ilt og fugt, høj genanvendelse (ca. 87% i 2022)	Tungt og energikrævende at producere og transportere	Mørkt glas til lysfølsomme produkter, undgå unødvendig yderemballage
Papir/karton	Fornybar ressource, høj genanvendelse (omkring 70% i 2022)	Dårlig barriere mod fugt og ilt, kræver ofte belægning/film	FSC/PEFC, minimal tryk og belægning, let at skille ad
Aluminium/metal (folie, låg)	Meget stærk barriere, høj genanvendelse (omkring 70% for metalemballage)	Primærproduktion er energitung	Brug af genanvendt metal, enkel konstruktion, korrekt sorteringsinfo
Bioplast (PLA/PHA)	Biobaseret, kan være komposterbar	Kræver ofte industriel kompost (EN 13432), kan forstyrre plastgenanvendelse	Klar dokumentation for bortskaffelse, ikke bare “bio” på etiketten

Den bedste emballage er tit den, der er “kedelig”: få dele, få materialer, og tydelig sortering.

Genanvendelighed i praksis: monomaterialer, låg og labels

Et klassisk problem er kombinationer, som ser små ud, men betyder meget i sorteringen. En plastbøtte med et andet plastlåg, en label med kraftig lim, en metalliseret film indvendigt, eller en måleske i en anden plasttype.

Monomaterialer er et nøgleord, fordi de er lettere at genanvende. En simpel plastflaske i én plasttype med et matchende låg er ofte bedre end en “smart” løsning med mange lag. Og hvis der skal være flere dele, hjælper det, når de er nemme at skille ad uden værktøj.

Der er også et ærligt tradeoff her: nogle kosttilskud kræver høj barriere, og så ender man nogle gange med laminater eller folie, som er svære at genanvende. Det er ikke automatisk dårligt. Det bliver først et problem, hvis barrieren reelt ikke er nødvendig, eller hvis kommunikationen får det til at lyde grønnere, end det er.

Mærkninger og dokumentation: hvad er stærkt, hvad er svagt?

Mærker og certificeringer kan gøre det lettere at vælge. De kan også forvirre. Et godt udgangspunkt er at skelne mellem mærker, der siger noget om råvarens oprindelse, og mærker, der siger noget om hele produktets miljøprofil.

Efter en kort gennemgang af mærkninger kan du bruge denne tommelfingerregel:

• FSC/PEFC: siger primært noget om, at papiret kommer fra ansvarligt skovbrug.
• Svanemærket/EU-Blomsten: bredere krav, ofte også til emballagemængde, kemi og genanvendelighed.
• EN 13432: handler om industriel komposterbarhed, ikke om at noget “forsvinder” i naturen.

Vær også kritisk over for brede påstande som “miljøvenlig” uden forklaring. I Danmark skal miljøpåstande kunne dokumenteres og ikke vildlede. Kig efter konkrete oplysninger: materiale, genanvendt indhold, og hvordan du sorterer det.

Når holdbarhed og bæredygtighed trækker i hver sin retning

Det mest oversete bæredygtighedsargument er spild. En emballage, der er “grønnere” på papiret, kan være en dårlig idé, hvis den giver kortere holdbarhed og flere produkter, der må kasseres.

Derfor tester seriøse producenter emballagen op mod produktets behov: iltgennemtrængning, vanddamp, lysbeskyttelse, tæthed og transportrobusthed. Barrieretest og holdbarhedsstudier kan følge standarder, og ISO 83605 nævnes ofte i forbindelse med barriereundersøgelser i holdbarhedstest.

Nogle løsninger bruger også aktiv emballage, hvor en komponent absorberer ilt eller fugt, som Fødevarestyrelsen beskriver. Det kan være relevant ved særligt følsomme ingredienser, men det stiller højere krav til dokumentation og korrekt brug.

Reglerne der sætter rammen, og hvorfor 2025 fylder mere

Emballage til kosttilskud er i praksis fødevareemballage. Den skal derfor leve op til reglerne for fødevarekontaktmaterialer, så der ikke afgives stoffer, der kan skade indholdet eller forbrugeren. Det er basis, også når emballagen kaldes bæredygtig.

På miljøsiden kommer der løbende skærpede krav i EU, og i Danmark træder udvidet producentansvar for emballage i kraft pr. 1. juli 2025. Det betyder, at virksomheder skal finansiere indsamling og behandling af deres emballageaffald, og at designvalg får en mere direkte økonomisk konsekvens.

Det kan lyde teknisk, men for dig som forbruger kan det betyde mere standardiseret sorteringsinfo, færre unødvendige materialer og mere fokus på genanvendelighed, fordi det bliver dyrere at sende “problembørn” ud på markedet.

Små valg der gør stor forskel ved online køb

Mange kosttilskud købes online. Så kommer der et ekstra lag: forsendelsesemballage, fyld og transport.

Det mest effektive greb er ofte at reducere tomrum. Mindre luft i kassen betyder mindre materiale og lavere transportudledning. Det er samme logik, som man har set i store optimeringsprojekter i detail og logistik, hvor emballagestørrelse i sig selv flytter meget.

Hvis du vil støtte de bedste løsninger, kan du kigge efter, om der kommunikeres om:

• kasse i genbrugspap
• papirfyld frem for plastfyld
• færre lag og mindre “unboxing”

Det behøver ikke være fancy. Det skal bare være gennemtænkt.

En enkel tjekliste før du lægger i kurven

Bæredygtig emballage bliver hurtigt en følelse. Denne tjekliste gør det mere konkret, også når du sammenligner to produkter, der på overfladen ligner hinanden.

• Materiale først: kan du se, om det er glas, PET, PP eller noget blandet?
• Skil det ad: låg, label, måleske, inderfilm.
• Dokumentation: findes der konkrete udsagn, tredjeparts tests eller certificeringer, frem for brede grønne ord?
• Sorteringshjælp: står der kort og tydeligt, hvor delene skal hen?
• Passer emballagen til produktet: olier og flydende shots kræver ofte bedre barriere end tabletter.

Hvis du vælger funktionelle fødevarer og kosttilskud med fokus på rene ingredienser, giver det god mening at kræve samme gennemsigtighed på emballagen. Det er en af de letteste måder at støtte produkter, der tager både kvalitet, sikkerhed og miljø alvorligt, uden at du skal være emballageingeniør for at handle ind.