Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Udvalgte produkter

Økologisk/Biodynamisk Okse Bone Broth
SalgsprisFra 138,00 kr
(4.9)
Økologisk Bone Broth Kollagen
SalgsprisFra 359,00 kr
(4.8)
Det Simple Shot
SalgsprisFra 125,00 kr
(4.9)
Økologisk Organ Matrix
Salgspris359,00 kr
(4.9)

"Kaos er en del af det."

Lea Sørensen

Vi har været på besøg hos Lea Sørensen. Mor, hjemmekokken og en kvinde der har ladet sine børn være med i køkkenet fra dag ét - ikke som et projekt, men som en måde at være sammen på.

Q: Hvornår begyndte du at tage børnene med i køkkenet, og hvordan startede det?

"Fra starten. Fordi det var der jeg var. De har altid været med på armen, på gulvet, på køkkenbordet, i højstol eller senere stående ved siden af. Det startede ikke som 'nu skal vi lave mad sammen', men vi har altid bare været sammen."

"Mad bliver ikke noget fremmed. Det bliver noget de kender, rører, smager, forstår."

Q: Hvad sker der ved dig, når et barn er med i madlavningen frem for at stå og se på?

"Mine børn kan slet ikke stå og se på, de vil have hænder i og smage. Det kræver ind imellem at jeg tager en dyb vejrtrækning og tænker: hvad er det værste som kan ske? Eller husker mig selv på at oprydningen ikke tager mere end 5 minutter ekstra bare fordi de har været med. Så jeg forsøger at falde ned og skynde mig mindre. At det ikke er noget som bare skal overstås, men i stedet se det som tid sammen. Og fordi jeg ved og kan se hvor meget de også lærer af det - ved at være med og ikke ved at jeg forklarer dem alt muligt."

Q: Hvordan håndterer du det, når det bliver kaotisk?

"Kaos er en del af det. Jeg guider i stedet for at kontrollere. Ja, det tager længere tid. Ja, det roder. Det er en form for læring. Nogen gange kalder jeg på min mand og siger, at han må være sammen med dem i stedet - det er hvis jeg har travlt eller mangler overskuddet."

"Det er ikke mere tid. Det er den samme tid - brugt anderledes."

Q: Tror du børn, der er med i køkkenet tidligt, får et andet forhold til mad?

"Ja bestemt. Mad bliver ikke noget fremmed. Det bliver noget de kender, rører, smager, forstår. Jeg tror det skaber tryghed og nysgerrighed og en helt anden respekt for vores råvarer. Min søn spørger mig ofte i supermarkedet om det er økologisk - fx spurgte han forleden om jordbærene var øko, det var de ikke, så ved han at vi ikke køber dem. Der er aldrig en diskussion, jeg har vitterligt aldrig haft en diskussion med ham i supermarkedet eller hørt ham plage om en vare, vi finder altid et alternativ."

Q: Er der retter eller ingredienser du bevidst introducerer tidligt?

"Ja. Æg, smør, broth, sardiner, gode fedtstoffer. Det giver dem noget at stå på. Og fordi jeg gerne vil vise, at mad er mere end bare fylde. Da min yngste startede på mad var jeg meget opmærksom på stille og roligt at trappe ind på de ting der kan give allergi - én ting ad gangen og kontinuerligt. Jeg glæder mig helt til at få en baby og starte op på mad igen. Vil huske på hvor god og vigtig mælken stadig er og at vi ikke har travlt. At give fedt og næring og ikke ris og majsgrød. Men æggeblomme, knoglemarv, sardiner. Mad til børn er en kæmpe interesse for mig."

Q: Hvad ville du sige til den forælder, der synes det er for rodet eller for tidskrævende?

"Det er det også. Men det er også her at livet sker. Det er ikke ekstra tid men det er TIDEN. Du bytter tempo for nærvær. Og det giver noget, du ikke kan skabe senere. Det kræver overskud ligesom alt andet med børn."

"Det giver noget, du ikke kan skabe senere."